Med Inbound hopper dine kunder selv dybt ned i salgstragten!

11.03.2019  /  Lasse Hinke

Emne: Inbound

Inbound Marketing handler om at generere leads. Men hvor du i traditionel leadgenerering ikke lægger skjul på, at det drejer sig om salg, så er Inbound-baseret leadgenerering mere defensiv og subtil.

Med Inbound hjælper du dine potentielle kunder med den viden, de skal bruge, for at løse en udfordring og træffe en beslutning. Når du gør det, bliver du automatisk en vigtig ressource for kunden – og dermed en potentiel leverandør.

Når du sætter din Inbound marketing i system, hopper dine potentielle kunder dybt ned i salgstragten helt af sig selv og bliver til varme leads. På den måde kan du koncentrere dig om at lukke ordrer – og overlade de kolde leads og alle kaffemøderne til dine konkurrenter.

Salgstragt: Direkte til varme leads

SE CASE: Inbound setup fordobler antallet af varme leads til B2B firma ››

De fire faser, der gør din Inbound Marketing effektiv

Det er naturligvis ikke nok blot at få dine potentielle kunder til at hoppe ned i tragten. For hvis ikke du gør mere, risikerer du, at de hurtigt hopper op igen. Og så er du lige vidt. Det er derfor afgørende, at din Inbound proces designes, så du holder fast i emnerne, helt til de er klar til at købe.
Det gør du mest effektivt ved at arbejde i disse fire faser: Opmærksomhed, Interesse, Gøre til kunde, Fastholde begejstring.

Inbound Marketing-model

Der er stor forskel på, hvad dine potentielle kunder rent adfærdspsykologisk tænder på i de forskellige stadier af deres beslutningsproces. Ved at arbejde med denne model, sikrer du relevans hele vejen igennem processen. Fælles for de fire faser er, at due kan indeholde forskellige trigger-baserede flows, der sikrer top-of-mind og opbygger din troværdighed som potentiel leverandør. 

Læs mere om Inbound modellen ››

Personas, kunderejsen og de trigger-baserede flows gør arbejdet for dig

Når først du har fået dine potentielle kunders opmærksomhed, skal du fastholde deres interesse og være tilstede med relevant content igennem hele deres beslutningsproces. Du opbygger flows, så du følger dine kunder på hele rejsen. Men ikke alle kunder er ens. Når du stiller skarpt på dem, vil du se, at de tiltrækkes af forskellige ting. Derfor er det afgørende, at du udvikler dine kunderejser, så de passer præcis til de kundetyper – eller personas – du ønsker at tiltrække. Typisk har du brug for mellem 3 og 5 personas. Men til en start, er det vigtigt, at dine flows og dit content rammer den persona, der er vigtigst for dig.

De fire hovedingredienser i din Inbound Markedsføring

De fire vigtigste elementer, i din inbound marketing er website, sociale medier, e-mail marketing og SEO. Omdrejningspunktet er relevant content, som dine potentielle kunder er interesseret i – og derfor gerne vil ”bytte” deres e-mail permission for. Det kan være e-bøger, whitepapers, videoer og guides. Og her spiller dine landing pages og kontaktformularer en afgørende rolle, når du skal fastholde dine leads.

SE CASE: Nu kommer kundeemnerne af sig selv! ››

Husk Google er din ven!

Du kender det uden tvivl selv: Du står med et problem eller en udfordring. Hvad gør du? Noget af det første er at google. Du leder efter relevant information, der kan hjælpe dig videre. Det er præcis det Inbound Marketing handler om. Nemlig at give dine kunder den information, de er på jagt efter. For når du er i en søgeproces, er dine parader nede, og du er åben og klar til at modtage information. Og sådan har dine kunder det også. Derfor er google din ven, som hjælper dig med at blive fundet.

Du har brug for et automation system

Når du har styr på dine personas, dit content og dine flows, skal du bruge et automation system til at køre dit Inbound setup i. Du kan naturligvis selv stykke forskellige systemer sammen. Og ja, der findes mange forskellige systemer, der favner dele af processen. Men spørger du os, bør du kigge i retning af de systemer, der er udviklet til at løse hele opgaven. Her anbefaler vi systemer som HubSpot, Portrait og Pardot, der specifikt er designet til formålet.

Du kan blive klogere på Inbound Marketing på Relevans’ gratis seminar:
Tirsdag den 30. april kl. 15-17.

Se program og book din plads ››

Vil du have 3 tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger Inbound automation system? Så ring til Lasse hinke på tlf. 2427 3254 – eller brug formularen.

Du kan læse mere om leadgenerering her

Du kan læse mere om Inbound Marketing her

Her kan du finde flere artikler om emnet:
Inbound

FØLG RELEVANS

Tilmeld e-newsFå relevant inspiration, indsigt, tips og tricks i vores månedlige e-news.