Derfor virker ”Du” bedre end ”Vi”!

09.01.2018  /  Morten Lorentzen

Emne: Adfærdspsykologi

Det er nemt at komme til at skrive ”Vi” i en tekst fra din virksomhed. Du vil så gerne fortælle kunden om alt det gode, I kan gøre for ham eller hende. Men din målgruppe er mennesker. Og hvem er nummer 1 i alle menneskers liv? Det er de selv. (Eller måske deres børn).

Derfor skal du gøre din kunde til hovedperson i dine tekster.

Et eksempel:

Mange virksomheder laver kundetilfredshedsundersøgelser. For at få kunderne til at deltage, udsender de en mail, som ved første øjekast måske kan virke personlig og motiverende.

Der kunne stå:

Tekst nr. 1

Invitation til Firma X’ tilfredshedsundersøgelse – dit input er vigtigt for os
Vi er glade for, at du vælger at samarbejde med Firma X. Det er vores mål at tilføre værdi til din arbejdsdag. For at vi kan vide, om du har været tilfreds med vores ydelser og for at forbedre disse i fremtiden, er din mening afgørende. Vi opfordrer dig derfor til at deltage i vores tilfredshedsundersøgelse.

Hvem er hovedpersonen i tekst nr. 1?
Det er Firma X, altså afsenderen af e-mailen. (Der står VI eller VORES seks gange i teksten.)

Her ser du samme budskab, men hvor læseren nu er gjort til hovedperson i teksten:

Tekst nr. 2

Vil du hjælpe os med at forbedre din arbejdsdag?
Vil du hjælpe os med at udvikle endnu bedre produkter og løsninger til dig og dine kolleger? Og kunne du tænke dig at få indflydelse på den service, du får, når du handler med Firma X?
Så har du chancen nu: Brug 5-10 minutter på fortælle, hvor tilfreds du er med de ydelser og den service, du får hos os.

I tekst nr. 2 står der DU/DIG/DIN 12 gange. Læseren vil derfor føle, at teksten handler om ham og hans hverdag.

Tekst nr. 2 vil erfaringsmæssigt give mindst 30% flere deltagere i tilfredshedsundersøgelsen end tekst nr. 1

Læs også: Mennesker er forskellige: Nogle vil opnå. Andre vil undgå ››

Udefra-ind vs. indefra-ud

I tekst nr. 2 er læseren blevet hovedperson i fortællingen. Tekstens perspektiv er ændret. Tekst nr. 1 har et indefra-og-ud perspektiv. Gode tekster som tekst nr. 2 har det omvendte, nemlig udefra-og-ind perspektiv. Udefra-ind tekster tager afsæt i læserens hverdag og fortæller ham, hvad han får ud af at foretage en handling eller bruge dit produkt.

Læs også: Små ord med STOR betydning ››

Abstrakt vs. konkret

Men som du nok har bemærket, er der også gjort andre ting ved teksten. I tekst nr. 1 er indholdet ganske abstrakt. Fx sætningen:

Det er vores mål at tilføre værdi til din arbejdsdag.

Men hvad er værdi egentlig for noget? Værdi er et abstrakt begreb, som ikke danner nogen billeder i læserens hoved.

I tekst nr. 2 udtrykkes det helt konkret, hvad læseren får ud af at deltage i undersøgelsen:

Kunne du tænke dig at få indflydelse på den service, du får, når du handler med Firma X?

Ovennævnte er eksempler på nogle af de mange adfærdspsykologiske greb, der kan gøre din kommunikation mere effektiv.

Vil du forbedre effekten af din kommunikation ved at bruge adfærdspsykologi?

Januartilbud:

Få et relevans REVIEW: vores adfærdspsykologiske vurdering af en tekst, fx forsiden af din hjemmeside eller en landingpage til halv pris: 3.400 kr. (Normalpris 6.825).


Se hvad du får ud af et relevans REVIEW: Adfærdspsykologiske greb ››

Her kan du finde flere artikler om emnet:
Adfærdspsykologi

FØLG RELEVANS

Tilmeld e-newsFå relevant inspiration, indsigt, tips og tricks i vores månedlige e-news.